“Now they do it to obtain a corruptible crown; but we an incorruptible.” The chaplet of fading laurel is presented before us in the strongest contrast with the enduring honor and the crown of immortal glory which he will receive who runs with triumph the Christian race, and becomes a victor in the spiritual warfare. There must be no flagging of zeal, no wavering steps, or the effort will be lost. The last few strides of the contestants in the race were always made with agonizing effort to keep up undiminished speed. So the Christian, as he nears the goal, must press on with even more zeal and determination than at the first part of his course.{LP 165.1}

"De andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner." Den visne laurbærkrans sættes her i den stærkeste modsætning til den blivende ærværdig og evige herligheds krone som han vil få, der løber efter det kristne væddeløbs sejr, og bliver en sejr i den åndelige krig. Der må ikke være nogen hendøende iver, ingen skælvende skridt, ellers vil anstrengelsrene være tabt. Konkurrenernes sidste få skridt i væddeløb gøres altid med en pineudholdende anstrengelser for at holde hastigheden oppe. Sådan er det med den kristne, idet han nærmer sig målet, må han presse på med større iver og beslutsomhed end i den første del af hans vej.