Paul carries the illustration back to the preparation necessary to the success of the contestants in the race,—to the preliminary discipline, the careful and abstemious diet, the temperance in all things. These were unflinchingly practiced in order to win the small recompense of earthly honor. How much more important that the Christian, whose eternal interest is at stake, be trained to put appetite and passion under subjection to reason and the will of God. If men will voluntarily submit to hardships, privations, and self-denial to secure the perishable reward of worldly distinction, how much more should the Christian be willing to do and to suffer for the sake of obtaining the crown of glory that fadeth not away, and the life which runs parallel with the life of God.{LP 165.2}

Paulus fører illustrationen tilbage til den forberedelse der var nødvendig for vædeløbskonkurrenterne for at få resultater, - den forudgående discicplin, den omhyggelige og afholdende kost, mådehold i alle ting. Dette blev praktiseret uforbeholdent, for at vinde den lille løn til jordisk ære. Hvor meget vigtigere er det ikke at den kristne, hvis evige interesse står på spil, oplæres til at underlægge appetitten og lidenskab fornuften og Guds vilje. Hvis mennesker frivilligt vil underlægge sig vanskeligheder, afsagn og selvfornægtelse for at få en verslig udmærkelses forgængelige belønning, hvor meget mere burde de kristne være villig til at gøre og lide for sagen og få herlighedens krone der ikke visner bort, og det liv som går parralelt med Guds liv.