The apostle declares that he did not run in the Christian race uncertainly, that is, indifferently, willing to be left behind; neither did he fight as the pugilist practices prior to the fray, beating the air with empty blows, having no opponent. But as, when in actual conflict, he contends for the mastery, overcomes his antagonist by repeated and well-directed blows, beats him to the ground, and holds him there till he acknowledges himself conquered, so did the apostle fight against the temptations of Satan and the evil propensities of the carnal nature.{LP 167.2}

Apostlen erklærer at han ikke løb det kristne væddeløb i usikkerhed, som uanfektet er villig til at lades bagud; han kæmper heller ikke som nævekæmperne gjorde forud for slagsmålet, slog i luften med tomme smag, uden modstander. Men ligesom i den aktuelle konflikt, kæmper han for herredømmet, overvinder sin modstander ved gentagende og velafrettede slag slår ham til jorden, og holder ham der indtil han anerkender sig som besejret, sådan kæmpede apostlen imod Satans fristelser og den kødelige naturs onde tilbøjeligheder.