The apostle continued: “And now, behold, I go bound in the spirit unto Jerusalem, not knowing the things that shall befall me there, save that the Holy Ghost witnesseth in every city, saying that bonds and afflictions abide me. But none of these things move me, neither count I my life dear unto myself, so that I might finish my course with joy, and the ministry, which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God. And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more.” Paul had not designed to bear this testimony; but while he was speaking, the Spirit of inspiration came upon him, confirming his former fears that this would be his last meeting with his Ephesian brethren. He therefore left with them his counsel and admonition as his will and testament to be carried out by them when they should see him no more. {LP 199.2}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 18. 199.     Fra side 199 i den engelske udgave.tilbage

Paulus sidste rejse til Jerusalem

Apostlen fortsatte: »Og se, bunden af Ånden drager jeg nu til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig der; kun ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden vidner for mig og siger, at lænker og trængsler venter mig. Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium. Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget« Paulus ville ikke frembære dette vidnesbyrd; men medens han talte, kom inspirationens Ånd over ham, og bekræftede hans tidligere frygt, at dette ville være det sidste møde med hans brødre fra Efesus. Han forlod dem derfor med råd og formaninger idet hans vilje og testamente blev ført videre af dem, da de ikke skulle se ham mere.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.