On the broad sill of a window whose shutters had been thrown open, sat a youth named Eutychus. In this perilous position he sank into a deep slumber, and at last fell from his seat into the court below. The discourse was interrupted. All was alarm and confusion. The youth was taken up dead, and many gathered about him with cries and mourning. But Paul, passing through the affrighted company, clasped him in his arms, and sent up an earnest prayer that God would restore the dead to life. The prayer was granted. Above the sound of mourning and lamentation the apostle’s voice was heard, saying, “Trouble not yourselves, for his life is in him.” With rejoicing, yet in deep humility at this signal manifestation of God’s power and mercy, the believers again assembled in the upper chamber. They partook of the communion, and then Paul continued his discourse till the dawn of day. Eutychus was now fully restored, and they brought him into the congregation and were not a little comforted.{LP 197.1}

På den brede vinduskarm, af dem som var åbnet op, sad en ung mand med navn Etykus. På dette farefulde sted faldt han i søvn, og faldt fra sit sæde ned på gården neden under. Prædikenen blev afbrudt. Alle var foruroligede og forvirrede. Den unge blev taget død op, og mange samlede sig om ham og råbte og græd. Men Paulus trængte sig igennem den forskrækkede gruppe, og tog ham i sine arme, og sendte en alvorlig bøn op, om Gud ville genoprette ham fra død til liv. Bønnen blev tilstået. Over lyden af jammer og klage kunne apostlens røst høres, og han sagde: »Vær ikke urolige; thi hans sjæl er i ham.« Med glæde og dog dyb ydmyghed over denne tydelige manifestation af Guds kraft og barmhjertighed, samledes de troende sig igen i det øverste værelse. De tog del i fællesskabet, og Paulus fortsatte sin prædiken til dagens skumring. Etykus var nu genopstået til fulde, og de bragte ham ind i forsamlingen og blev ikke så lidt trøstet.