The body of the apostle was stretched out, like that of a common malefactor, to receive the lashes. There was no friend to stand by him. He was in a Roman barrack, surrounded only by brutal soldiers. But, as on a former occasion at Philippi, he now rescued himself from this degradation, and gained advantage for the gospel, by appealing to his rights as a Roman citizen.{LP 220.2} | |
Skildringer fra Paulus liv kapitel 20. 220. Fra side 220 i den engelske udgave. | tilbage |
Apostlens krop blev strakt ud, lige som en almindelig forbryder, der skal have pisk. Der var ingen ven hos ham. Han var i en romersk kasserne, kun omgivet af brutale soldater. Men ligesom ved en tidligere lejlighed i Filippi, reddede han nu sig selv fra denne nedværdigelse, og fik gavn af evangeliet, ved at appellere sin ret som romersk statsborger. |