The apostle’s bearing was calm and firm. The peace of Christ, ruling in his heart, was expressed upon his countenance. But his look of conscious innocence offended his accusers, and when he fearlessly addressed them, “Men and brethren, I have lived in all good conscience before God until this day,” their hatred was kindled afresh, and the high priest ordered him to be smitten upon the mouth. At this inhuman command, Paul exclaimed, “God shall smite thee, thou whited wall, for sittest thou to judge me after the law, and commandest me to be smitten contrary to the law?” These words were not an outburst of passion. Under the influence of the Holy Spirit, Paul uttered a prophetic denunciation similar to that which Christ had uttered in rebuking the hypocrisy of the Jews. The judgment pronounced by the apostle was terribly fulfilled when the iniquitous and hypocritical high priest was murdered by assassins in the Jewish war. But the bystanders regarded the words of Paul as profane, and exclaimed with horror, “Revilest thou God’s high priest?” Paul answered, with his usual courtesy, “I wist not, brethren, that he was the high priest; for it is written, Thou shalt not speak evil of the ruler of thy people.” {LP 221.3}

Apostlens optræden var rolig og fast. Kristi fred, der herskede i hans hjerte, kom til udtryk i hans ansigt. Men hans udseende af bevidst uskyld, krænkede hans anklagere, og da han henvendte sig frygtløst til dem: "Mænd og brødre, jeg har levet i al god samvittighed for Gud, indtil denne dag," blev der had optændt på ny, og ypperstepræsten beordrede ham til at blive slået på munden. Ved denne umenneskelige befaling, udbrød Paulus: »Gud skal slå dig, du kalkede væg! her sidder du for at dømme mig efter loven.« Disse ord var ikke et udbrud af lidenskab. Under Helligåndens indflydelse, udtrykte Paulus en profetisk anklage der lignede dem som Kristus kom med da han irettesatte jødernes hykleri. Den dom apostlen blev erklæret blev frygteligt opfyldt da den lastefulde og hykleriske ypperstepræst blev slået i hjel af attentatsmænd i den jøreiske krig. Til skurerne betragtede Paulus ord som vanhellige, og udtrykte med rædsel: "Forhåner du Guds ypperstepræst?" Paulus svarede, med sædvanlig høflighed: »Brødre! jeg vidste ikke, at det var ypperstepræsten; der står jo skrevet: »Mod en øvrighedsperson i dit folk må du ikke tale onde ord.«