There are but few who perceive the full import of the words of Christ, when in the synagogue at Nazareth he announced himself as the Anointed One. He declared his mission to comfort, bless, and save the sorrowing and the sinful, and then, seeing that pride and unbelief controlled the hearts of his hearers, he reminded them how God had in time past turned away from his chosen people, because of their unbelief and rebellion, and had manifested himself to those in a heathen land who had not rejected the light from Heaven. The widow of Sarepta and Naaman the Syrian had lived up to all the light they had. Hence they were accounted more righteous than God’s chosen people who had backslidden from him, and sacrificed principle to convenience and worldly honor.{LP 229.2}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 20. 229.     Fra side 229 i den engelske udgave.tilbage

Paulus en fange

Der er kun få som indså den fulde betydning af Kristi ord, da han i Nazarets synagoge erklærede sig selv som den Salvede. Han erklærede at hans mission var at trøste, velsigne og frelse de sørgende og syndige, og når man ser den stolthed og vantro der kontrollerede hans tilhøreres hjerter, mindede han dem om hvordan Gud før hen havde vendt sin udvalgte folk bort, på grund af deres vantro og oprør, og manifesteret sig selv for dem i hedningene land, som ikke havde forkastet lyset fra himlen. Enken i Sarepta og Syren Naaman levede op til alt det lys de fik. Derfor tilregnedes de mere Guds retfærdighed, end Guds udvalgte folk, som var faldet fra ham, og ofrede princippet for bekvemmelighed og verdslig ære.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.