After a time they neared the small island of Clauda, and while under its shelter they did all in their power to make ready for the worst. The boat would be their only means of escape, in case the ship should founder; but while in tow it was every moment likely to be dashed to pieces. The first work was to hoist it on board the ship. This was no easy task; for it was with the utmost difficulty that the seamen could perform the simplest duty. All possible precaution was taken to render the ship firm and secure, and then there was nothing left to do but to drift at the mercy of wind and wave. There was no place into which they could run for shelter, the wind was driving them, and even the poor protection afforded by the little island would not avail them long. Such was the disastrous ending of the day which had begun with soft breezes and high hopes.{LP 265.1}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 24. 265.     Fra side 265 i den engelske udgave.tilbage

Rejsen og skibbruddet

Efter en tid nærmede sig den lille ø Klaudia, og under læ af denne gjorde de alt i deres magt for at forberede sig på det værste. Båden var deres eneste flugtmiddel, hvis skibet skulle synke; men så længe det hang, var det som om det ethvert øjeblik ville slås i småstykker. Det første arbejde var at hejse det ombord på skibet. Det var ikke nogen nem opgave; for det var yderste vanskeligt for sømændene at gøre den mest enkle pligt. Der blev gjort alle mulige forhåndsregler for at gøre skibet fast og sikkert; og så var der intet tilbage at gøre end at glide med vindens og bølgens barmhjertighed. Der var intet sted hvor de kunne løbe i skjul, vinden drev dem, og også den lille beskyttelse som den lille ø kunne give dem nyttede dem ikke længe. Sådan var dagens katastrofale afslutning, som var begyndt med milde vinde og store håb.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.