In the midst of that terrible scene, the apostle retained his calmness and courage. Notwithstanding he was physically the greatest sufferer of them all, he had words of hope for the darkest hour, a helping hand in every emergency. In this time of trial, he grasped by faith the arm of infinite power, his heart was stayed upon God, and amid the surrounding gloom his courage and nobility of soul shone forth with the brightest luster. While all around were looking only for swift destruction, this man of God, in the serenity of a blameless conscience, was pouring forth his earnest supplications in their behalf.{LP 266.1}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 24. 266.     Fra side 266 i den engelske udgave.tilbage

Rejsen og skibbruddet

Midt i det forfærdelige sceneri, bibeholdt apostlen sin rolighed og sit mod. Selvom han led mest fysisk af dem alle, havde han håbefulde ord i den mørkeste stund, en hjælpende hånd i enhver nødssituation. I denne trængslens tid greb han den almægtiges krafts arm i tro, hans hjerte var fæstnet på Gud, og midt i tungsindets mørke, skinnede hans ædelmodige sjæl frem i den klareste glans. Alle omkring afventede kun en hurtig udslettelse, dette Guds menneske udgød, i al sindsro, sine alvorligste bønner for deres skyld.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.