At last through rain and tempest the gray light fell upon their haggard and ghastly faces. The outlines of the stormy coast could be dimly seen, but not a single familiar landmark was visible. The selfish heathen sailors determined to abandon the ship and crew, and save themselves in the boat which they had with so much difficulty hoisted on board. Pretending that they could do something more to secure the safety of the ship, they unloosed the boat, and began to lower it into the sea. Had they succeeded, they would have been dashed in pieces upon the rocks, while all on board would have perished from their inability to handle the sinking vessel. {LP 267.3}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 24. 267.     Fra side 267 i den engelske udgave.tilbage

Rejsen og skibbruddet

Til sidst brød det grå lys i igennem regn og stormvejr og ned på deres magre og forfærdelige ansigter. Den stormfulde kystlinje kunne ses ganske svagt, men ikke et enkelt genkendeligt landemærke var synligt. De selviske hedenske sømænd besluttede sig for at forlade skib og besætning, og redde sig selv i den båd som de med så stor vanskelighed hejste ombord. De gav sig ud for at de ville gøre noget mere for skibets sikkerhed, de frigjorde båden, og begyndte at sænke den i havet. Lykkes det for dem, ville de være slået i småstykker på klipperne, medens alle ombord ville være gået tabt for muligheder at gøre nåde i den synkende skude.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.