Suddenly a cry of joy is heard, and a man springs out from the passing throng and falls upon the prisoner’s neck, embracing him with tears and rejoicing, as a son would welcome a long-absent father. Again and again is the scene repeated. With eyes made keen by loving expectation, many discern in the chained captive the one who spoke to them the words of life at Corinth, at Philippi, or at Ephesus.{LP 273.2}

Pludseligt kunne der høres et glædesråb, og en mand sprang ud fra skaren og faldt om fangens hals, omfavnede ham med tårer og glæde, som en søn ville byde en længe ventet far velkommen hjem. Sceneriet blev gentaget igen og igen. Med øjnene lysende af kærlig forventning, kan mange se den lænkede fange som ham der talte livets ord til dem i Korint, i Filippi, eller i Efesus.