The animosity existing between the Jews and Samaritans decreased, and it could no longer be said that they had no dealing with each other. Philip left Jerusalem, and preached a risen Redeemer in Samaria. Many believed and received Christian baptism. Philip’s preaching was marked with so great success, and so many were gathered into the fold of Christ, that he finally sent to Jerusalem for help. The disciples now perceived the meaning of Christ, when he said, “Ye shall be witnesses unto me, both in Jerusalem, and in all Judea, and in Samaria, and unto the uttermost part of the earth.”{LP 39.1}

Den uvilje der var mellem jøder og samaritanere aftog, og det kunne ikke længere siges at de ikke havde noget med hinanden at gøre. Filip forlod Jerusalem, og forkyndte en opstået Genløser i Samaria. Mange troede, og tog imod den kristne dåb. Filips forkyndelse blev bemærket med stor fremgang, og så mange blev samlet ind i Kristi fold, så han til sidste sendte bud efter Jerusalem efter hjælp. Som svar på denne bøn, sendte menigheden Peter og Johannes til at hjælpe ham, som arbejdede i Samaria med forunderlige resultater. De så nu Kristi betydning, da han sagde: "I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende."