It was the practice among the Greeks and Romans to allow an accused person an advocate to present his case in a court of justice, and to plead in his behalf. By force of argument, by his impassioned eloquence, or by entreaties, prayers, and tears, such an advocate would often secure a decision in favor of the prisoner, or failing in this, would mitigate the severity of his sentence. But no man ventured to act as Paul’s counsel or advocate; no friend was at hand, even to preserve a record of the charges brought against him by his accusers, or of the arguments which he urged in his own defense. Among the Christians at Rome, there was not one who came forward to stand by him in that trying hour.{LP 310.2}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 30. 310.     Fra side 310 i den engelske udgave.tilbage

Paulus frem for Nero

Det var blandt grækerne og romerne skik at indrømme en anklaget ret til at benytte en sagfører til at tale hans sag for domstolen. Ved kraftige argumenter, ved lidenskabelig veltalenhed eller ved bønner, tryglen og tårer lykkedes det ofte en sådan talsmand at skaffe en afgørelse, der faldt ud til gunst for fangen, eller hvis dette ikke lykkedes, kunne fangen måske opnå en mildere dom. Men da Paulus blev fremstillet for Nero, vovede ingen at tale til hans forsvar. Ingen ven var til stede for dog at kunne bevare en redegørelse for de anklager, der var rejst imod ham, eller af de beviser, han selv fremførte til sit forsvar. Ikke en eneste af de kristne i Rom stod frem for at stå ham bi i denne prøvelsens time.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.