The brethren in Jerusalem and in Antioch were made thoroughly acquainted with all the particulars of this divine appointment, and the specific work of teaching the Gentiles, which the Lord had given to these apostles. Their ordination was an open recognition of their divine mission, as messengers specially chosen by the Holy Ghost for a special work. Paul witnesses in his Epistle to the Romans, that he considered this sacred appointment as a new and important epoch in his life; he names himself, “a servant of Jesus Christ, called to be an apostle, separated unto the gospel of God.”{LP 43.2}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 4. 43.     Fra side 43 i den engelske udgave.tilbage

Paulus’ og Barnabas’ ordination

Brødrene i Jerusalem og i Antiokia blev gjort grundigt bekendt med alle enkelthederne i denne guddommelige bestemmelse; og det særlige arbejde med at undervise de hedninge, som Herren havde givet til disse apostle. Deres ordination var en åben anerkendelse af deres guddommelige mission, som særlige udvalgte budbringere af Helligånden til et særligt arbejde. Paulus bevidner i sit brev til romerne, at han betragte denne hellige betroelse som en ny og betydningsfuld epoke i hans liv; han betegner sig som, "en Jesus Kristi tjener, kaldet til at være apostel, udskilt til Guds evangelium."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.