The sorcerer had closed his eyes to the evidences of truth, and the light of the gospel, therefore the Lord, in his righteous anger, caused his natural eyes to be closed, shutting out from him the light of day. This blindness was not permanent, but only for a season, to warn him to repent, and to seek pardon of God whom he had so offended. The confusion into which this man was brought, with all his boasted power, made of none effect all his subtle arts against the doctrine of Christ. The fact of his being obliged to grope about in blindness, proved to all beholders that the miracles which the apostles had performed, and which Elymas had denounced as being produced by sleight of hand, were in truth wrought by the power of God. The deputy was convinced of the truth of the doctrine taught by the apostles, and embraced the gospel of Christ. {LP 45.2}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 4. 45.     Fra side 45 i den engelske udgave.tilbage

Paulus’ og Barnabas’ ordination

Troldmanden hade lukket sine øje for sandhedens beviser, og evangeliets lys, derfor lod Herren, i sin retfærdige vrede, hans naturlige øje være lukke, og lukkede ham ude af dagens lys. Denne blindhed var ikke permanent, men kun en stund til at advare ham til anger, og søge Guds tilgivelse, som han havde krænket. Den forvirring denne mand kom med, med al hans pralende kraft, gør at alle hans kunstgreb imod Kristi lære ikke har nogen virkning. At han var nød til at famle sig frem i blindhed, overbeviste tilskuerne om at de mirakler som apostlene havde udført, og som Elimas havde erklæret for at være kunstgreb, i virkeligheden var blevet udført af Guds kraft. Statholderen blev overbevist om den sandhed apostlene lærte, og greb Kristi evangelium.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.