Barnabas, on the other hand, was inclined to excuse Mark, who was his nephew, because of his inexperience. He felt anxious that he should not abandon the ministry, for he saw in him qualifications for a useful laborer in the cause of Christ. Paul was afterward reconciled to Mark, and received him as a fellow-laborer. He also recommended him to the Colossians as one who was a “fellow-worker unto the kingdom of God,” and a personal comfort to him, Paul. Again, not long prior to his own death, he spoke of Mark as profitable to him in the ministry.{LP 48.1}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 4. 48.     Fra side 48 i den engelske udgave.tilbage

Paulus’ og Barnabas’ ordination

På den anden siden var Barnabas tilbøjelig til at undskylde Markus, som var hans nevø, på grund af hans manglende erfaring. Han var ivrig efter at han ikke skulle opgive forkyndergerning, for han kvalifikationer i ham, som en nyttig medarbejder i Kristi sag. Herefter blev Paulus forligt med Mark, og tog imod som en medarbejder. Han anbefalede ham også at over for kolossenserne som en der var "de eneste medarbejdere for Guds rige", og en personlig trøst for ham, Paulus. Atter ikke så langt før hans død, talte han om ham som gavnlig for ham i forkyndrearbejdet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.