The entire body of Christians were not called to vote upon the question. The apostles and elders—men of influence and judgment—framed and issued the decree, which was thereupon generally accepted by the Christian churches. All were not pleased, however, with this decision; there was a faction of false brethren who assumed to engage in a work on their own responsibility. They indulged in murmuring and fault-finding, proposing new plans, and seeking to pull down the work of the experienced men whom God had ordained to teach the doctrine of Christ. The church has had such obstacles to meet from the first, and will ever have them to the close of time. {LP 70.2}

Hele kristendommen blev ikke kaldet til at stemme om spørgsmålet. Apostlene og de ældste - indflydelsesrige mænd og med dømmekraft - udformede og udstædte dekretet, som derved blev antaget af de kristne menigheder i almindelighed. Alle var dog ikke tilfredse med denne beslutning; der var en fraktion af falske brødre, som påtog at gå i gang med dette på deres eget ansvar. De hengav sig i knurren og smålig kritik, lagde nye planer, og forsøgte at nedrive de erfarne mænds arbejde, som Gud havde forordnet til at undervise i Kristi lære. Fra begyndelsen af har menigheden måtte imædekomme sådanne forhindringer, og vil altid få dem ved tidens afslutning.