But while men were cruel and vindictive, or criminally negligent of the solemn responsibilities devolving upon them, God had not forgotten to be gracious to his suffering servants. An angel was sent from Heaven to release the apostles. As he neared the Roman prison, the earth trembled beneath his feet, the whole city was shaken by the earthquake, and the prison walls reeled like a reed in the wind. The heavily bolted doors flew open; the chains and fetters fell from the hands and feet of every prisoner. {LP 76.3}

Men så længe mennesker var grusomme og hævngerrige, eller forbryderisk forsømmer de alvorlige ansvar der ligger på dem, havde Gud ikke glemt at være sine lidende tjenere nådige. En engel blev sendt fra Himlen for at løslade apostlene. Da han nærmede sig det romerske fængsel skælvede jorden under hans fødder, hele byen blev rystet ved jordskælvet, og fængselsmurerne vaklede som siv i vinden. De tungt boltrede døre fløj op, og kæder og lænker faldt fra enhver fanges hænder og fødder.