The magistrates entreated them to depart, because they feared their influence over the people, and the power of Heaven that had interposed in behalf of those innocent men who had been unlawfully scourged and imprisoned. Acting upon the principles given them by Christ, the apostles would not urge their presence where it was not desired. They complied with the request of the magistrates, but did not hasten their departure precipitously. They went rejoicing from the prison to the house of Lydia, where they met the new converts to the faith of Christ, and related all the wonderful dealings of God with them. They related their night’s experience, and the conversion of the keeper of the prison, and of the prisoners. {LP 79.4}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 7. 79.     Fra side 79 i den engelske udgave.tilbage

Fængslingen af Paulus og Silas

Byfogederne bad dem indstændigt om at rejse, fordi de var bange for at deres indflydelse over folk, og Himlens kraft som havde lagt sig imellem for de uskyldige mænds skyld, som ulovligt var blevet pisket og fængslet. Efter de principper som Kristus havde givet, ville apostlene ikke gøre deres tilstedeværelse gældende når det ikke var ønsket. De efterkom byfogedernes anmodning, men forhastede ikke med at gå overilet. De gik glade fra fængslet til Lydias hus, hvor de mødte nyomvendte i Kristi tro, og fortalte om hele den forunderlige måde Gud havde behandlet dem på. De fortalte om deres oplevelse om natten, og samtalen med fangevogterne, og med fangerne.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.