His heart was drawn out in deep pity for the citizens of that grand metropolis, who, notwithstanding their intellectual greatness, were given to idolatry. Paul was not deceived by the grandeur and beauty of that which his eyes rested upon, nor by the material wisdom and philosophy which encountered him in this great center of learning. He perceived that human art had done its best to deify vice and make falsehood attractive by glorifying the memory of those whose whole lives had been devoted to leading men to deny God. {LP 89.4}


Skildringer fra Paulus liv kapitel 9. 89.     Fra side 89 i den engelske udgave.tilbage

Paulus i Berøa og Athen

Hans hjerte blev draget i dyb medynk for denne store metropols borgere, som uanset deres store forstand, var hengivet til afgudsdyrkelse. Paulus blev ikke bedraget af den storhed og skønhed som hans øjne hvilede på, eller af den materielle visdom og filosofi som mødte ham i dette store lærdomscenter. Han indså at menneskelig kunst havde gjort sit bedste for at forgude umoralitet og gøre falskneri aktivt ved at ære deres hukommelse, som havde brugt hele deres liv på få folk til at fornægte Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.