I sit arbejde som offentlig underviser, mistede Kristus aldrig børnene af syne. Når han var træt af den tætpakkede bys travlhed og forvirring, træt af kontakten med listige og hykleriske mænd, fandt han hvile og fred hos i uskyldige små børns selskab. Hans nærvær (66) frastødte dem aldrig, Hans store kærlighedshjerte kunne favne deres trængsler og bekymringer, og finde lykke i deres enkelteste glæder, og han tog dem i sine arme og velsignede dem.