Helligåndens manifestation lignede manifestationen på Samuels og Sauls tid i profetskolerne. Ved en anledning blev nådens regn udgydt, og alle som var forsamlet profeterede. Saul drog nær, og da han kom, var han fyldt af hvileløs misundelig jalousi på grund af David, greb han alligevel den ånd som besjælede dem der lovpriste Gud, og han sang også lovsange. Så lød spørgsmålet: "Er Saul også blandt profeterne?" Herren vil æres hvis der høres glædes-halleluja’er på vore skoler. Den villige og lydige som har taget imod Helligåndens lære vil glæde sig i Herren, og sige: "Lov Herren, thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!" Hvis Guds folk virkelig påskønner de timelige og åndelige velsignelser som Herren har udgydt over dem, gennem Jesus Kristus, vil der lyde en varig over deres læber. Vi fik en erfaring da vi blev befriet fra åndelig trældom, ligesom da Israelitterne blev udfriet fra Ægyptens trældom. Har vi ikke fået brudt undretrykkelsens længer, og har det Røde havs umuligheder ikke åbnet sig op for os? Har vi ikke (80) fået føde manaen i himlen? Er Kristi ord ikke kommet ind i sjælen: »Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.«? Vi skal hele tiden glædes over den himmelske manna. Vi skal hele tiden drikke af livets vand. Jesus siger: “Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!"