Den himmelske budbringer er blevet sendt igen og igen til skolen. Når hans tilstedeværelse erkendes, flyer mørket bort, og lyset har skinnet frem og hjerter er blevet draget til Gud. De sidste ord Kristus sagde til Johannes var: "Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt." Når vi svarer Gud, og siger: "Herre, vi kommer," så drager vi vand ud af frelsens kilder med glæde. Skal vi ikke holde Guds højtider? Skal vi ikke vise at vi engagerer os i hans tjeneste? Med det store forædlende frelsestema for os, skal vi så være lige så kolde som marmorstatuer? Hvis mænd kan blive så oprevne over en Cricketkamp, eller hestevæddeløb, eller over tåbelige ting som ikke fører noget godt til nogen, skal vi så stå passive når Frelsens plan foldes ud over for os? Lad skolen og menigheden fra nu af få glædeshøjtider for Herren. |