Moses troede at hans uddannelse i Ægyptens visdom udrustede ham helt til at føre Israel fra fangenskab. Var han ikke lært op i alt som havde med hærførelse at gøre? Havde han ikke fået de bedste fortrin fra landets bedste skoler? – Ja, han følte at han kunne udfri dem. Han gik I gang med sit arbejde, og prøve at vinde sit eget folks gunst, ved at rette op på deres fejl. Han dræbte en ægypter som prøvede narre en af hans brødre. Heri viste han hans ånd, der var en morder fra begyndelsen, og viste sig selv som uegnet til at til at repræsentere Guds barmhjertighed, kærlighed og ømhed. Ved hans første forsøg gjorde han en frygtelig fejltagelse. Ligesom mange andre, mistede han straks tillid til Gud, og vendte tilbage til hans udpegede arbejde; han flygtede fra Faraos vrede. Han konkluderede på grund af denne fejltagelse, hans store synd at tage den grusomme ægypters liv, ville Gud ikke lade ham få del i at udfri hans folk fra deres grusomme trældom. Men Herren tillod disse ting så han kunne lære ham ædelssind, godhed, langmodighed, som enhver medarbejder for Mesteren nødvendigvis må have; for det er disse karaktertræk som udgør medarbejderens succes i Herrens sag.