På Jesu tid var de unges lærere formalister. Under hans forkyndertjeneste, erklærede Jesus for rabbinerne: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft.« Og han anklagede dem for at "føre lærdomme, som kun er menneskebud." Der blev dvælet ved traditioner, forstærket, sat langt over Skriften. Menneskers udsagn, og end endeløs mængde ceremonier, lagde beslag på en stor del af den studerendes liv, at den undervisning, som giver Gudskundskab blev forsømt. De store lærere forstørrede altid de små ting, specificerede alle detaljer, så religionens ceremonier ovreholdes, og gør deres overholdelse til den største pligt. De betalte "tiende af dild, mynte og kommen," medens de "forsømte det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og troskab." Dermed kom der en masse ragelse ind, som skjulte de unges udsyn for de store hovedpunkter i Guds tjeneste.