Jesu liv bevidnede at han forventede meget, og derfor prøvede han meget. Fra hans barndom af var han det sande lys, (163) der skinnede midt i verdens moralske mørke. Han åbenbarede sig selv som sandheden, og menneskenes vejleder. Hans opfattelse af sandhed, hans kraft til at modstå fristelse stod i forhold til hans konformitet til det ord han selv havde indgydt hellige mænd at skrive. Fællesskabet med Gud, en fuldstændig overgivelse af sjælen til ham, ved opfylde af hans ord upåagtet falsk uddannelse eller hans tid skikke og traditioner, dette markerede Jesu liv.