Kristi tilfredshed med en hver position provokerede hans brødre. De kunne ikke forklare årsagen til hans fred og sindsro; og ingen af deres overtalelser kunne få ham til at lægge andre planer eller foretagender som bar præg (176) af skyldfølelse. Ved enhver lejlighed ville han vende dem fra dette, og tydeligt sige at de ville lede andre vild, og var uværdige som Abrahams sønner. Han må sætte et sådant eksempel at små børn, de yngre af Herrens familie, ikke vil se noget i hans liv eller karakter der retfærdiggør nogen som helst onde handlinger. Du er i det hele taget noget særligt og specielle, sagde medlemmerne af hans egen familie. Hvorfor ikke være som andre børn? Men sådan skulle det ikke være for Kristus var et tegn og under for sin ungdom, så vidt det angår lydighed og renhed.