Med sin lære, forsøgte Kristus at uddanne og oplære jøderne til at se formålet med det som blev afskaffet ved hans eget offer. Det levende offer. “Gå hen," sagde han, “og lær, hvad de ord betyder: »Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer." Han viste en ren karakter som af højeste vigtighed. Han blev fri for al pomp, og krævede at tro som virker ved kærlighed og renser sjælen, som den eneste nødvendige kvalifikation for at nå himmeriget. Han lærte at sand religion ikke består af former eller ceremonier, ydre tiltrækning eller ydre pragt. Kristus ville have taget dette til sig selv hvis de nødvendig for at forme en karakter efter den guddommelige lignelse. Men hans borgerskab, hans guddommelige autoritet, hvilede på hans egne indre fortjenester. Han, himlens Majestæt, vandrede på jorden, tilhyllet i menneskelig forklædning. Al hans tiltrækning og sejre blev åbenbaret for menneskenes skyld, og skulle bevidne hans levende forbindelse med Gud.