(197) Vore børn og unge har i det hele taget fået for lidt opmærksomhed, og de har ikke udviklet sig som de burde i kristenlivet, fordi menighedsmedlemmerne, ikke har set ømt og sympatisk på dem, ønsket at de kommer frem i det guddommelige liv. Der kunne gøres rigtig meget for de unge i vore store menigheder; og skal de have mindre specielt arbejde? Skal de tilskyndes mindre til at blive fuldvoksne kristne mænd og kvinder i Kristus Jesus – end det blev krævet af dem i samfundet, som de har forladt for sandhedens skyld? Skal de have lov at drive hid og did, og miste modet, og falde i fristelser der lurer overalt, at gribe deres uforsigtige fødder? Hvis de fejler og falder fra deres renheds standhaftighed, har menighedsmedlemmerne som ikke har sørget for lammene, så kritiseret dem, og fremhævet deres fejl? Tales der så om deres fejl og fremstilles for andre, og overlades til modløshed og fortvivlelse?