Menigheden sover, og erkender ikke den ophøjede sag det er at uddanne børn og unge. "Hvorfor", siger nogen, "hvorfor er der brug for at være så grundig med at uddanne vore unge? For mig er det som om at I tager nogle få som har besluttet sig for at følge et bogstaveligt kald, eller kald der kræver en bestemt disciplin, og er særlig opmærksom på disse, at det er alt der er nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at alle vore unger skal være så veloplærte. Besvarer dette ikke alt hvad der forlanges?" – Nej, svarer jeg, afgjort ikke. Hvilken udvælgelse vil vi da skulle kunne gøre på vore unge? Hvordan kan vi fortælle hvem er det mest lovende, som vil give Gud den bedste tjeneste? Efter vor menneskelige bedømmelse kan vil gøre ligesom Samuel gjorde, da han blev sendt for at finde Herrens salvede, og se på det ydre. Da Isajs sønner stod frem for ham, og hans øjne hvilede på den ældste søns pæne ansigt og fine statur, virkede det på ham som om Herrens salvede stod foran han; "men Herren sagde til Samuel: Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet." Ingen af Isajs velanseelige sønner kunne Herren acceptere. Men da David, den yngste søn, blot en ung, og en fårehyrde, blev kaldt fra marken, og stillede sig (200) frem for Samuel, sagde Herren: "Stå op, salv ham, thi ham er det!"