Daniel og hans venner havde en samvittighed der var blottet for hån mod Gud. Men dette kommer ikke uden kamp. Hvilken prøve kom disse tre Daniels venner, da de blev pålagt at tilbede den store støtte kong Nebukadnezzar havde rejst på Durasletten! Deres principper forbød dem at (209) hylde afguden; for det var en rival til himlens Gud. De vidste at de skyldte Gud alle de evner de havde, og når deres hjerter var fuld af næstekærlig forståelse mod alle mennesker, stræbte de ophøjet på at vise sig som helt loyale mod deres Gud. For at i mødekomme kongens og hans rådgiveres appeller ad de skulle give efter for den kongelige forordning, havde de en masse veltalende argumenter parat. Kravet virkede usselt for dem. Med sammen med Daniel som deres kammerat, bad og fastede de, for at de måtte forstå den drøm som Gud gav kongen. Herren havde hørt deres råb, og gav Daniel visdom til at fortolke drømmen; derved blev deres egne liv og astrologernes og sandsigernes liv sparet. Nu blev de mænd, som havde undgået døden ved Guds barmhjertighed mod hans tjenere, forledt af misundelse og jalousi for at sikre dekretet om tilbedelse af guldstøtten.