Kongen erklærede for de tre hebræiske unge, at hvis I "falder ned og tilbeder billedstøtten, som jeg har ladet lave, så er alt godt; men gør I det ikke, skal I på stedet kastes i den gloende ovn. Og hvilken Gud er der, som da kan fri eder af mine hænder?" De unge sagde til kongen: "Det har vi ikke nødig at svare dig på! Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din Gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke! Da opfyldtes Nebukadnezar af harme, og hans ansigtsudtryk ændredes (210) over for Sjadrak, Mesjak og Abed Nego; han tog til orde og sagde, at ovnen skulle gøres syv gange hedere end ellers, og bød nogle håndfaste mænd i sin hær binde Sjadrak, Mesjak og Abed Nego og kaste dem i den gloende ovn." Disse trofaste unge blev kastet i ilden, men Gud viste sin kraft for at udfri sine tjenere. En som Guds Søn vandrede hos dem midt i flammerne, og da de kom ud, var der endog ikke lugt af ild over dem. "Så sagde Nebukadnezar: "Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed Negos Gud, der sendte sin engel og rede sine tjenere, som i tillid til ham overtrådte kongens bud og hengav deres legemer for at undgå at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres egen!"