Daniels sag er til belæring. Daniel blev undervist af Gud, og han samarbejdede med Gud. Han brugte sine kræfter på at udvirke sin egen frelse, og Gud arbejdede i ham, for at ville og gøre efter Hans gode behag. Om Daniel og hans venner står der skrevet: "Disse (206) fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme." Disse unge var oprigtige trofaste kristne. San uddannelse må være alsidig, ikke ensidig. En sådan uddannelse var Daniel og hans venner opsat på at få. De forsøgte at få kundskaber efter en målsætning – at ære og forherlige Gud. De må udvikle en kristen karakter, og få en klar forstand, for at kunne så som repræsentanter for sand religion midt i blandt hedenskabets falske religioner. For dem var Guds vilje livets overordnede lov. De praktiserede mådehold i spise og drikke, så at de ikke svækker hjernen eller musklerne. For at holde sig sunde, følte de at de måtte undgå overflødigheden fra kongens bord, og de ville tage del i vinen eller nogen stimulerende drik. De var fuldkommen optrænet under Gud, så at alle deres evner kunne gøre den højeste tjeneste for ham. Gud forlangte at disse unge holdt sig selv fra afguderne.