I hans øjne var ingen mennesker værdiløse. Han søgte at helbrede alle. Når han var sammen med mennesker, lærte han dem noget, som passede til anledningen. Hver gang, han så nogen ringeagte eller forurette andre, følte han, at de mennesker, det gik ud over, trængte endnu mere til hans guddommelige og menneskelige sympati. Han søgte at indgyde de mest barske og de mindst lovende mennesker håb. Han forsikrede dem om, at de kunne blive ulastelige og fredelige og få en sådan karakter, at det kunne ses på dem, at de var Guds børn.