Han var hædersgæst ved toldernes bord, og han gav udtryk for en sådan menneskelig forståelse og venlighed, at det var tydeligt at se, at han anerkendte menneskenes værdighed. Folk længtes efter at gøre sig værdige til hans tillid. Hans ord faldt på deres tørstende hjerter med en vidunderlig, livgivende kraft. De fik nyt mod, og disse mennesker, der var udstødt af samfundet, blev klar over, at de kunne komme til at leve et nyt og bedre liv.