Jesus bar det tunge ansvar for menneskenes frelse. Han vidste, at alle mennesker ville gå fortabt, hvis der ikke skete en radikal ændring af deres levevis og tankegang. Denne tunge byrde hvilede på hans sjæl, men der var ingen andre, der var klar over det. Han gik sin ensomme gang som barn, ung og moden mand. Men mennesker følte, at han var omgivet af en himmelsk atmosfære. Han blev udsat for prøvelser og fristelser hver dag og kom daglig i forbindelse med det onde. Han så, hvilken magt det havde over de mennesker, som han søgte at velsigne og frelse, men han gav ikke op og tabte ikke modet.