Paulus skrev: »I stor nød og med beklemt hjerte skrev jeg til jer under mange tårer - ikke for at I skulle blive bedrøvede, men for at I skulle vide, hvilken kærlighed jeg har især til jer. « »For selvom jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. . . . Nu er jeg glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. ... Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje - hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer! På alle måder har I vist jer rene i den sag. . . . Derfor blev vi trøstet.«