Vi skal sætte os i de fristedes sted. Vi skal tænke på, at de kan have nedarvet nogle dårlige egenskaber, at de kan have haft dårlige kammerater, og at de kan have dårlige vaner, som de har svært ved at skille sig af med. Er det så mærkeligt, at der er mange, der går til bunds under sådanne forhold? Kan vi undres over, at de kun reagerer langsomt, når vi søger at resocialisere dem?