Skuffelser og farer
Når man arbejder med samfundets stedbørn, vil man komme ud for mange skuffelser. De lader ofte, som om de vil forbedre sig, men der sker kun en overfladisk forandring med dem. De er stemningsmennesker, og det ser måske ud til, at de har forbedret sig, men der er ikke sket nogen virkelig forandring med dem. De er stadig selvoptagne og forlystelsessyge og føler trang til at tilfredsstille deres lidenskaber. De ved ikke, hvad karakterdannelse er. De er ikke principfaste, og man kan ikke stole på dem. Både deres sjælelige og åndelige evner er blevet fordærvede, fordi de har givet efter for begæret og lidenskaberne, og det har gjort dem svage. De er vægelsindede og har sanselige tilbøjeligheder. De er ofte til fare for andre. Da det ser ud til, at de har forbedret sig, betror man dem ansvarsfulde stillinger, og nu kan de øve en indflydelse, som fordærver uskyldige mennesker.