Nogle af de mennesker, som lever i fattigdom og synd, har været velhavende. Mennesker fra alle samfundslag er sunket ned i verdens hængedynd. De er blevet afhængige af spiritus, har givet efter for lidenskaberne og er blevet overvundet af fristelser. Man bør have medfølelse med disse mennesker og hjælpe dem, men bør vi ikke også tage os af dem, der endnu ikke er styrtet i afgrunden, men er slået ind på den vej, som fører nedad?