Der står i Bibelen, at mennesker altid bør »bede og ikke blive trætte«. Man føler vel aldrig et større behov for bøn, end når kræfterne svigter, og man er ved at miste livet. Når man er sund og rask, tænker man ikke altid på, at det skyldes Guds nåde, at man lever dag efter dag og år efter år, og man glemmer at takke ham. Man henvender sig først til Gud, når man bliver syg. Når kræfterne svigter, føler man, at man har brug for hans hjælp. Gud er nådig, og han svigter aldrig det menneske, som opsender en velment bøn til ham om hjælp. Han er vor tilflugt, både når vi er syge og raske.