Vi kan beskæftige os med noget langt bedre end at tilskynde mennesker til at skaffe sig kontrol over deres medmennesker. Lægen bør lære folk, at de bør rette blikket i mod det guddommelige i stedet for imod det menneskelige. Han skal ikke give mennesker med legemlige eller sjælelige sygdomme det indtryk, at deres helbredelse er afhængig af, hvad andre mennesker kan gøre. Han skal henlede deres opmærksomhed på ham, som helt og fuldt kan frelse alle dem, der kommer til ham. Gud har skabt menneskesindet, og han ved, hvad det trænger til. Kun Gud kan helbrede. Mennesker, som lider af legemlige og sjælelige sygdomme, skal betragte Kristus som deres læge. Han siger: »Jeg lever, og I skal leve. «2 Det er dette liv, vi skal tale med de syge om. Vi skal sige til dem, at hvis de tror på Kristus som Den store Læge og samarbejder med ham og retter sig efter sundhedens love og stræber efter at opnå fuldkommen hellighed ved at tjene ham, vil han give dem sit liv. Når vi taler med dem om Kristus på denne måde, tildeler vi dem en værdifuld kraft og styrke, for den kommer ovenfra. Dette er den sande videnskab om lægedom for legeme og sjæl.