Man bør måske ikke altid sige til patienten, hvor alvorlig hans sygdom er. Det kunne gøre ham forskrækket og forsinke eller måske ligefrem forhindre helbredelsen. Man kan heller ikke altid sige hele sandheden til de mennesker, der lider af indbildte sygdomme. Mange af disse mennesker har ikke vænnet sig til at øve selvkontrol. De får de mærkeligste indskydelser og tror, at både de selv og andre har haft de mest besynderlige oplevelser. De opfatter alt dette som virkelighed, og plejepersonalet bør hele tiden være venlige, tålmodige og taktfulde. Hvis man fortalte disse mennesker, hvordan deres tilstand virkelig er, ville nogle af dem blive fornærmet, og andre ville blive mismodige. Kristus sagde til sine disciple: »Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu.« Men selv om man ikke altid kan sige hele sandheden, er det ikke nødvendigt eller berettiget at lyve. Lægen eller sygeplejersken bør ikke komme med udflugter. Hvis de gør det, kan Gud ikke samarbejde med dem. Hvis lægen sætter patienternes tillid over styr, har han forspildt muligheden for at benytte et af de mest effektive midler til deres helbredelse.