De kronisk syge ville både få det bedre og blive mere glade, hvis de kunne bo et dejligt sted på landet. Her kan de svageste sidde eller ligge i solskinnet eller træernes skygge. De kan nyde synet af de smukke blade, som hænger lige over deres hoved. Hvilen falder på dem, og de føler sig godt tilpas, når de lytter til vindens sagte susen. De får nyt mod og ny energi. De får fred i sindet, og pulsen bliver normal. Efterhånden som de syge kommer til kræfter, drister de sig til at tage nogle få skridt for at plukke nogle af de smukke blomster, der vidner om Guds kærlighed til sin lidende familie hernede.