»Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:
'Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig
og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig
og give dig fred.
Sæt mit navn på israelitterne,
så vil jeg velsigne dem.«
»Måtte . . . din livskraft vare, så længe du lever.
Der er ingen som Jeshuruns Gud,
der rider hen over himlen for at hjælpe dig;
i sin højhed bor han i skyerne,
Gud fra ældgammel tid.
Men hernede er hans evige arme. ...
Israel kom til at bo i tryghed,
for sig selv fik Jakob en bolig
i et land med korn og med vin,
i et land, hvor himlen drypper med dug.
Lykkelig er du, Israel!
Hvem er som du? Et folk, som Herren giver sejr,
dit hjælpende skjold,
din højheds sværd.«