Kristus sagde, at vi ikke skal være forfængelige, men han har ikke sagt, at vi ikke må glæde os over det, som er smukt og forlenet med naturlig ynde. Han sagde, at vi skal lægge mærke til markens blomster og til den rene, smukke lilje. Han tilføjede: »End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.« Kristus belyser ved eksempler fra naturen den skønhed, som himlen sætter pris på, nemlig den beskedne ynde og den enkelhed og renhed, som gør vor klædedragt velbehagelig for ham.