Der er også nogle, som går til den anden yderlighed. De kan måske ikke skaffe de sundeste fødevarer. I stedet for at spise det næstbedste lever de på et eksistensminimum. Deres kost er fattig på de stoffer, som danner godt blod. Det går ud over deres helbred, de har ikke ret mange kræfter, og de er en dårlig reklame for en kostreform.