I nærheden af Betsajda, nord for Galilæas sø, var der et øde sted. Her var smukt. Det var forår, og træerne var lige sprunget ud. Her kunne Jesus og hans disciple nyde stilheden. De sejlede derover i deres båd. Her kunne de være i fred for folkeskaren, og disciplen e kunne lytte til Kristi ord uden at blive forstyrret af farisæernes anklager og bebrejdelser. Her håbede de at kunne være alene sammen med deres Herre.