Mange af dem voksede op på landet. De levede ikke i luksus. De brugte ikke tiden til morskab, da de var unge. Mange af dem kæmpede med fattigdom og modgang. De lærte tidligt at arbejde, og alle deres evner blev udviklet harmonisk, mens de var beskæftiget i det fri. De var afhængige af de begrænsede midler, som stod til deres rådighed. De lærte at overvinde vanskeligheder og forhindringer og tilegnede sig mod og udholdenhed. De lærte selvtillid og selvbeherskelse. De undgik at komme i dårligt selskab. Deres venner var hæderlige mennesker, og de var tilfredse med naturlige glæder. De levede nøjsomt og var afholdende. De var principfaste og blev rene, stærke og ærlige. Da de skulle påbegynde deres livsgerning, var de i besiddelse af både fysisk og åndelig kraft. De havde gåpåmod, og de forstod at lægge planer og at gennemføre dem. De lod sig ikke overvinde af det onde. Alle disse egenskaber satte dem i stand til at øve en positiv indsats i verden.